Hvad koster medlemskab?
Medlemskab støtter din kirke
Bidrag til kirken
Medlemmer hvis indtægter beskattes i Tyskland, betaler 5 % af deres løn- hhv. indkomstskat. Medlemmer hvis indtægter beskattes i Danmark, betaler 1 % af deres skattepligtige indkomst.
Menigheden har fastsat et mindstebidrag for medlemmer som ikke betaler skat eller opfylder bestemte andre forudsætninger.
Hvad bruges bidraget til?
Den lokale kirkes drift, herunder varme, strøm, vedligehold og lønninger til organist m.v., aktiviteter osv. dækkes af medlemsbidraget. Derudover dækkes også kirkens medlemsbidrag til Dansk Kirke i Sydslesvig (p.t. 14 € pr. voksent medlem om året)
Skattefradrag
Dit medlemsbidrag er fradragsberettiget! Dansk Kirke i Sydslesvig e.V. forfølger udelukkende og direkte skattebegunstigede almennyttige formål i henhold til §§ 51 ff. AO.
Din pengegave/dit medlemskontingent til Dansk Kirke i Sydslesvig e.V. anvendes til fremme af religion i henhold til § 52, stk. 2, sætning 1, nr. 2 AO. Denne status er forudsætning for, at gaver og medlemsbidrag kan trækkes fra i skat.
Donationskvitteringer (Zuwendungsnachweis)
Medlemsbidrag på op til 300 euro pr. indbetaling kan dokumenteres over for skattemyndighederne med din betalingskvittering/dit kontoudtog sammen med et forenklet donationsbevis (Vereinfachter Zuwendungsnachweis), som kan fås hos menighedens kasserer. For medlemsbidrag på over 300 euro pr. indbetaling – og efter ønske – kan der udstedes individuelle donationskvitteringer (Zuwendungsnachweis nach amtlichem Vordruck)
Kontakt venligst menighedens kasserer hvis du har et ønske om individuel donationskvittering.