Aktiviteter i Ansgar Kirke

Det sker i din kirke

 

Kor-koncert i Ansgar Kirke 19. september 19.30

Lørdag d. 19. september får vi besøg i Ansgar Kirke. Det er Efterklang og Sønderjysk Pigekor, som har haft et tæt kreativt samarbejde i mere end 15 år. Her er tale om et musikalsk venskab der har været i konstant udvikling, og det har gennem årene ført til talrige koncerter og indspilninger. I 2026 genforenes kor og band til tre kirkekoncerter hvor musik fra Efterklangs omfattende bagkatalog møder udvalgte værker fra Sønderjysk Pigekors repertoire. Alle koncerter dirigeres af Mette Rasmussen. Koncerten med Efterklang og Sønderjysk Pigekor er ensemblets eneste optræden i Sydslesvig. Den finder sted i Ansgar Kirke d. 19. september kl. 19.30, og du kan købe billetter ved at klikke her. Prisen pr. billet er kr. 175,-

Pinsegudstjeneste, søndag, d. 24. maj,

Pinsesøndag er der gudstjeneste kl. 10 ved Ruben. Her skal vi synge skønne pinsesalmer og høre om Ånd og Talsmænd. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.

2. pinsedag - Gud & Grill

2. pinsedag er der ikke gudstjeneste i Ansgar Kirke. Til gengæld er der Gud & Grill i haven ved provsteboligen i Wrangelgade nr. 14. Vi begynder med en festlig pinseandagt kl. 11, og imens varmer grillen op. Efter andagten spiser vi, og du kan købe drikkevarer på stedet.


Tilmeld dig pr. mail her.

Mere grill!

Tirsdag d. 16.6. kl. 18 afholder vi et uformelt grillarrangement i haven bag menighedshuset i Apenrader Str. 25. Her rister vi pølser og disker op med salat og brød, og du kan købe øl, vand og vin til meget rimelige priser. 

Alle er meget velkomne til at være med, og deltagelse i arrangementet koster 6,- pr. person.

Du kan allerede nu tilmelde dig pr. mail her.