Høstgudstjeneste i Ansgar Kirke

Søndag d. 11.oktober kl. 10 markerer vi høsten i Ansgar Kirke. Det gør vi med en festlig gudstjeneste tilrettelagt for både børn, unge og deres voksne. Temaet er ‘tak’ og ‘høstens gaver’, og det får helt konkret form i at vi som tidligere år vil bede deltagerne medbringe en lille høstgave; fx grøntsager, tørrede ærter eller andet der kan spises. Mod sædvane vil vi ikke bortauktionere gaverne. I stedet vil vi bruge dem som ingredienser i den mad som vi vil servere ved de kommende Suppekøkkener (se nedenfor).
Har du lyst til at være med, er du meget velkommen, og tilmelding er ikke nødvendig.